Banen:
- Banen er ca. 14 m. bred og 20-24 m. lang og mærket op med kegler(uden bander).
- Målene er 1,55 cm brede og 95 cm høje.
Holdene:
- Holdet består af 3 spillere på banen samt evt. 1 udskiftningsspiller.
- Der er ingen fast målmand og ingen må tage bolden med hænder eller parere.
- Det er tilladt at indsætte en ekstra spiller, hvis holdet kommer bagud med 3 mål.
- Der opfordres til, at alle spillere deltager i spillet, således at én spiller ikke er fast placeret i målet.
- Følgende rækker der tilmeldes: Drenge og piger U/8, U/9 og U/10
Kampafvikling:
- Hvert hold er selv ansvarlig for at være kampklar ved den rigtige bane før kampstart.
- Er holdet ikke kampklar senest 1 minut efter startsignalet, aflyses den programsatte kamp.
- Holdene stiller op på banehalvdel efter anvisning i programmet.
- Holdet nærmest stævneteltet tager overtrækstrøjer på, hvis de to hold stiller op i samme farve. Banelederen afgør tvivlsspørgsmål.
- Overtrækstrøjerne er ved banen eller i stævneteltet.
- Bolden gives op af først nævnte hold.
Sådan spiller man 3-bold
- Kamptiden er 8 minutter. •Bolden er ude af spil, når den ryger af banen.
- Hvis bolden ryger ud, igangsættes spillet af modstanderholdet ved dribling eller indspark 1 meter inde på banen på stedet, hvor bolden røg ud.
- Der spilles ikke med hjørnespark, så uanset hvem som sparker bolden ud over baglinien, tages et målspark.
- Benspænd medfører frispark.
Farligt/voldsomt spil eller usportslig optræden medfører udvisning til næste scorede mål af modstanderholdet eller resten af kampen. Banelederen afgør suverænt denne kendelse.
Usportslig optræden af trænere eller tilskuere tolereres ikke!
- Afstanden til nærmeste modstander ved igangsætning er 2 meter.
- Alle frispark er indirekte. •Der må scores fra alle steder på banen, dog ikke direkte på indspark, frispark eller målspark.
- Hånd på bolden på egen banehalvdel fører til straffespark.
- Straffespark tages med et spark fra midten af banen uden målmand. Forsøget er fuldført, når bolden ligger stille.
- Når der er scoret, skal spillet igangsættes fra midten, og modstanderholdets spillere skal tilbage på egen banehalvdel minimum 3 meter fra bolden.
- Der er flydende udskiftning uden spilstop. Dette skal ske fra samme sted, og den udskiftede spiller skal forlade banen inden indskiftningen.
FODBOLD FOR ALLE - PÅ BØRNENES VILKÅR |