Menu

Fantastisk fodbold starter den 16. april 2015

image
Hanne Bloch
16. marts 2015 kl. 22:18
Verdens sjoveste leg

Forår 2015

Træningen starter torsdag den 16. april 2015 kl. 17.00 ved det store Sydbank Beachflag på FC's baner.

I samarbejde med Føtex, Sydbank og EDC Mæglerne inviterer vi dig og alle dine venner og veninder i alderen 3-5 år til Fantastisk fodbold. Fantastisk fodbold er stedet, hvor du starter et langt og oplevelsesrigt fodboldliv i FC Horsens.

Fantastisk fodbold er for alle friske piger og drenge født i 2009, 2010 eller 2011.

Hvad tilbyder vi?:

  • Fællesskab med nye venner eller veninder
  • Gode baneforhold og klubfaciliteter
  • Et sjovt, hyggeligt og lærerigt fodboldmiljø
  • Dygtige legetrænere

Hvornår træner vi?

Hver torsdag kl. 17.00 - 17.50 dog ikke på helligdage.

Vi træner 8 gange i foråret + 7 gange i efteråret. 

Forældrerollen:

Når du sender dit barn til fantastisk fodbold, så deltager du som forælder selv i legen og i træningen.

Kontingent forår 2015:

Det koster 250 kr. for forårssæsonen, og beløbet inkluderer en fodbold, en trøje og en drikkedunk til barnet.

Kontingent efterår 2015:

Har dit barnet spillet i forårssæsonen, så koster det 175 kr. for efterårssæsonen. For nye spillere koster det 250 kr. I efterårssæsonen får alle spillere en bold.

Tilmelding: 

Sker ved fremmøde til træning.

Vi glæder os til at se jer og jeres børn.

Luk