Menu

3 dage med masser af pigefodbold i Horsens

image
05. april 2017 kl. 22:16
Hummel Cup på Bankager fredag, lørdag og søndag

Fredag den 7. april kl. 18.15 fløjtes de første fodboldkampe igang ved Hummel Cup i Horsens. På Bankageranlægget ved FC Horsens spiller U13, U12 og U11 piger forberedelseskampe i den populære fodboldturnering, som FC Horsens endnu engang er arrangør af.

I U13-årgangen spilles der både 8 og 11-mands kampe, mens U11 og U12 naturligvis spiller på 8-mands baner. Alle kampe har en varighed på 2x25 minutter.

Fredag eftermiddag fyldes luften af slagsange og højt humør på Bankagerskolen, hvor fodboldholdene indkvarteres. Midt på eftermiddagen begynder de første busser at ankomme med forventningsfulde fodboldspillere med udsigt til 3 dage med fodbold. Samme sted sørger de frivillige i FC Horsens for forplejning af gæsterne.

Ved årets Hummel Cup deltager hold fra Hatting/Torsted-SIK, TPI Odense, Lystrup IF, IF Lyseng, Bramming Boldklub, FC GOG, Fortuna Hjørring, ASA, SIK, Hedensted, SS Skjold, Ry SK udover naturligvis hold fra FC Horsens.

Ialt rummer programmet 45 fodboldkampe som afvikles fredag aften, lørdag og søndag formiddag.

Deltagerholdene har i løbet af Hummel Cup mulighed for at komme i Horsens Legeland. Her sørger FC Horsens for transporten for fodboldspillerne.

Hummel Cup har sig egen Facebookside, hvor du kan følge med.

Du finder Facebooksiden her!

Luk