Menu

FC Horsens til Safari Fodbold Cup

image U8-pigerne
Hanne Bloch
29. september 2016 kl. 13:26

Søndag den 25. september drog intet mindre end 6 FC-pigehold fra U8 til U12 til Safari Fodbold Cup, som er et stort stævne, som afholdes af DBU i samarbejde med Givskud Zootopia.

Dagen startede tidligt for pigerne, da de første kampe blev skudt i gang allerede kl. 9.00. Men alle glædede sig, og vejret viste sig fra sin pæne side, da solen skinnede dagen lang. Alle hold spillede i de nærliggende klubber omkring Givskud, og da sidste fløjt havde lydt, var det tid til at smutte i zooen. Her var der medaljeoverrækkelse til alle deltagere, og derefter var det tid til at udforske parkens mange spændende dyr og legepladser.

For U8-pigerne var det deres første 5-mands stævne, og med kun 5 piger af sted klarede de sig virkelig godt med 2 jævnbyrdige kampe, hvor den ene blev tabt, den anden uafgjort og sidste kamp vandt FC-pigerne i overlegen stil med intet mindre end 11-0.

Alt i alt var det en skøn dag med højt humør, gode kampe og hygge med både holdkammerater, forældre og søskende. Det tåler bestemt en gentagelse næste år.

Nedenstående billeder er fra U10-pigernes kampe.

Foto: Anders Bjerring Skipper

Luk