Menu

Klar til mere Disney fodbold i efteråret

image For 5-8-årige piger
Torsten Cargnelli
01. august 2021 kl. 12:00
PlayMakers er gratis og der er netop åbnet for tilmelding

Igen i efteråret bliver der mulighed for at deltage på PlayMakers inspired by Disney for 5-8-årige piger, som ikke har spillet fodbold før.

PlayMakers er et forløb med 8 gratis træninger - og kræver blot en online tilmelding via hjemmesiden. Der er p.t. 30 pladser på holdet.

I foråret gennemførte 25 piger et træningsforløb med 8 PlayMakers træninger.

Hvad er PlayMakers?

PlayMakers er en innovativ introduktion til fodbold, og det sker igennem leg og historiefortælling. 

Playmakers anvender en historiefortællingstilgang med de meget elskede Disney-universer for at motivere flere piger til at se det sjove i regelmæssig fysisk træning og fodbold. Kombinationen af legende fodboldøvelser og historiefortællinger giver pigerne sjove og unikke oplevelser, som forhåbentlig bliver startskuddet til et fodboldeventyr, hvor fodbolden vil bidrage med en masse magiske øjeblikke. 

PlayMakers er udviklet af UEFA og udbredt til række lande heriblandt Danmark. FC Horsens er sammen med ca. 34 klubber i landet udvalgt som PlayMakers center for 2½ år.

Hvornår foregår PlayMakers?

Der er en ugentlig træning hver tirsdag kl. 16.30-17.30 på banerne ved det tidligere Amtsgymnasium, Højen 1, 8700 Horsens. Første træning er tirsdag 17. august.

Det nye koncept er tiltænkt piger i alderen 5 til 8 år, som ikke går til fodbold i dag. Klubbens uddannede PlayMakers trænere og engagerede ungtrænere skaber rammerne for en innovativ introduktion til fodbold, og det sker igennem leg og historiefortælling.

I de første sessioner har Playmakers fokus på at opbygge pigernes færdigheder i forhold til deres motorik, tilskynde til kreativ tænkning samt styrke kommunikationen med deres holdkammerater. I de senere sessioner introduceres pigerne til grundlæggende fodboldfærdigheder, men hele vejen igennem programmet er det sjov, glæde og boldleg der er i fokus.

- Vi glæder os til igen at være værter for PlayMakers, og vi ser frem til på få flere piger til at forelske sig i fodbold, for at gøre dem sundere, mere selvsikre, skabe venskaber og lære dem livsfærdigheder, fortæller Pigeudvalgsformand, Torsten Cargnelli

 Holdside og tilmelding
Alle er velkomne, og du kan få mere information, læse spørgsmål-svar og skrive dit barn op til en plads via denne side. Klik her!

Med en tilmelding vil I automatisk høre nyt om PlayMakers, ligesom vi kan kontakte dig, hvis træningen bliver aflyst pga. vejr eller lignende.

Fakta og kontakt

Ungdom 23. februar kl. 09:06
Horsens Pigefodboldforum
Luk