Menu

Tidligere superliga-spiller træder til på u15

image
10. august 2020 kl. 07:21
Nicki Kirstensen klar til at give hjælpende hånd
Det er med stor glæde, at vi nu kan offentliggøre den tidligere u21-landsholdsspiller, AC Horsens og Silkeborg IF spiller Nicki Kristensen i en ny rolle omkring vores u15 mandskab.
"Vores nuværende to trænere på årgangen er unge og ambitiøse, så det er helt perfekt, at vi nu får en mere erfaren træner ind på trinnet, som de unge kan læne sig op af og lære af", udtaler HU’s fodboldansvarlige Kim Øyan.
De to unge trænere, Anders Maxen og Tobias Rasmussen, har taget alle udfordringer i deres nystartede trænerkarrierer med stor modenhed trods deres unge alder. Der er nok at lære og holde styr på. Både på og udenfor banen. Derfor ser begge også frem til samarbejdet med Nicki, som kommer med erfaring fra en tid som professionel fodboldspiller, men også som træner, hvor han indtil sommer stod i spidsen for FC Horsens u10, hvor en af hans egne drenge spiller.
"Det siger meget om Nicki, at han har lyst til at give sin erfaring videre, men også, at det er et fedt miljø at være træner i FC Horsens. Der arbejdes hele tiden på at forbedre forholdene for de frivillige i klubben. Samtidig prøver vi at bygge ovenpå, på de enkelte trin, men også på kryds og tværs af årgangene - og vi må sige at vi synes det stille og roligt bliver bedre og bedre. Der er os bekendt ikke andre klubber i byen udover AC Horsens, der kan tilbyde både holdtræning og individuel træning på alle trin fra u12 til u16, samt ekstra teknik træning i samarbejde med AC Horsens for spillere fra u7 til u11", fortæller herreungdomsformand Dennis Pold.
Luk