Hvordan booker jeg klubhuset og mødelokaler ?
Hold i FC Horsens
Alle hold i FC Horsens har mulighed for at låne klubhuset eller et af mødelokalerne til diverse arrangementer eller møder.
I weekenden kan man låne klubhuset og køkkenet fra kl. 17.00 – 10.00
I hverdagene kan man booke sig ind på afslutninger m.m.
Skal man holde forældremøde, så er man meget velkommen til at bruge mødelokalerne. Alternativt kan man få klubhuset for sig selv fra kl. 20.30.
Vil man gerne booke klubhuset til en overnatning for holdet, så kan man sagtens det, så har man det fra kl. 17.00 til kl. 9.00 den efterfølgende dag.
Retningslinjer for lån af FC Horsens klubhus
Hvornår:
Udlån kan kun lade sig gøre i tidsrum, hvor det ikke forstyrrer de sportslige aktiviteter. Det er udlåners pligt at undersøge om udlån er muligt. Som udgangspunkt er udlån kun mulig i weekenderne inden for tidsrummene, som angivet herunder:
Fredag kl. 17 - lørdag kl. 10
Lørdag kl. 15 - søndag kl. 10
Ovenstående tidsrammer gælder også for internt udlån. Trinene kan låne klublokalet til arrangementer til
hverdag - dog skal der være opmærksomhed på, at klubben er åben for andre og dermed også cafeteriet.
Lokalerne:
Låner overtager lokalerne som de er og forefindes og skal aflevere disse i samme stand. Sofagrupper må ikke ommøbleres uden at det er aftalt med udlåner. Borde og stole må ikke skubbes hen over gulvet, men skal bæres.
Borde m.m. skal ved aflevering stå, som de blev modtaget, når andet ikke er aftalt med udlåner.
Ved brug af køkkenet skal anvendt udstyr og service være rengjort og placeret på rette plads i skabe og skuffer. Før brugen af opvaskemaskinen skal brugsanvisningen gennemlæses. Madvarer skal behandles hygiejnisk korrekt og forsvarligt.
Kun toiletter ved indgangen må benyttes.
Det skal meddeles udlåner, hvis man er så uheldig at ødelægge inventar, udstyr eller service. Erstatningsbeløb opkræves.
Lokalerne skal afleveres ryddet op. Bordene skal tørres af, og gulvene fejes. Udstyr til dette findes i vaskerummet. Der fremsendes en regning på 1000 kr., hvis lokalet ikke leveres i ordentlig stand.
Lån af FC sal i dagtid på hverdage:
Det er muligt for andre foreninger at låne salen i dagtid på hverdage til møder. For at låne salen skal man betale 250 kr for en formiddag /eftermiddag.
Booking og betaling jvf ovenstående retningslinje