Menu

Trænere og ledere fra FC Horsens til fodbold i Hamborg

image
02. oktober 2023 kl. 07:53
I FC Horsens er vi taknemmelige for klubbens mange trænere, ledere og andre frivillige, for den store indsats der gøres på træningsbanen og i mødelokalerne uge efter uge. Det er tidligere markeret med træner-/lederfester og foredrag med Kasper Hjulmand. For at prøve noget helt andet havde udvalg og bestyrelsen invitereret klubbens trænere og ledere på fodboldtur til Hamborg - 44 af disse var med. 
Hjemmeholdet mødte i en topkamp Fortuna Düsseldorf. I en ikke alt for velspillet fodboldkamp vandt Hamborg 1-0, og overtog 1. pladsen i 2. Bundesliga. Det var dog alligevel en uforglemmelig oplevelse, da de 56.100 tilskuere leverede en forrygende stemning i samtlige 90 minutter. 
I bussen var der begge veje højt humør. Der blev talt fodbold, fortalt anekdoter og vist interesse for hinandens opgaver og hold i FC Horsens. Der blev også quizzet, hvor det viste sig, at U15-træner Thomas Davgaard vidste mest om FC Horsens. En stor tak til DioVino, Pølsevognen Beringsplads og Guldhammers for præmierne. En tak skal også lyde til chaufføren fra DK Bus.
Der er ingen tvivl om, at en tur som denne er med til at styrke sammenholdet i klubben på tværs af køn og årgange. Der var på turen deltagelse fra de allermindste på U6 til de ældste fra veteranholdet.  
Luk