Menu

Flot 3-2 sejr til serie 1-herrerne

image
Hanne Bloch
15. maj 2017 kl. 19:09

IF Lyseng - FC Horsens 2-3

”Så er vi nået dertil, hvor turneringen vender og alle hold har mødt hinanden en gang. Vi er pt på en anden plads efter suveræne VB. Afstanden fra nr. 2 til nr. sjok er dog kun 3 point. Vi er som oprykkere ovenud tilfredse med placeringen. Oveni er vi det eneste hold, der har taget point fra VB, så alt i alt godkendt. Dagens modstander Lyseng vandt den første kamp 1-0 og var ikke videre imponeret af FC Horsens, dog har vores sidste resultater gjort indtryk. Jeg vurderede vores chance som 50/50. Lyseng startede med meget boldbesiddelse på egen halvdel, men kom ikke til nogen chancer. Vi var farlige på kontra, og Bak som startede på toppen scorer også efter 8 min. til 1-0.
Stillingen holder til 61 min., hvor Lyseng udligner. Det laver Thiser om på efter 73 min., da han kanonerer bolden i mål på hovedstød. Allerede 1 min. efter udligner Lyseng direkte på frispark. 2-2 vil også være et godkendt resultat, men vores gamle fighter H får bolden i mål, da der mangler 6 min., og vi får hevet 3 vigtige point hjem.  Bedste idag var BM og Ralle.
Ikke alt hvad vi laver ligner fodbold, men i kampen for overlevelse som oprykker, drejer det sig om at få point på kontoen. Når der er nok af dem i hus, kan vi begynde med at spille det fine bold, vi praktiserede i serie 2. Nu er det 5. sæson, jeg samarbejder med de her gæve gutter, og jeg tror ikke, jeg har set dem slås og kæmpe, så hårdt for hinanden som nu. Det er en sand fornøjelse at være vidne til. Intet er afgjort endnu i kredsen, men forsætter spillerne med den indstilling, er jeg sikker på, at holdet kan overleve til en ny sæson i serie 1.
Næste kamp er hjemme lørdag kl. 14.30 mod Aabyhøj.”
/ Alrø

Luk