Menu

AC Horsens' U16-hold på besøg i FC Horsens onsdag den 8.3.17

image
Hanne Bloch
10. marts 2017 kl. 19:52

Endnu en spændende inspirationsaften for AC Horsens' samarbejdsklubber

Onsdag aften var herreungdom i FC Horsens vært for en inspirationsaften for alle AC Horsens' samarbejdsklubber.

AC Horsens havde inviteret alle trænere og ledere fra samarbejdsklubberne til en spændende aften, hvor de kunne opleve en live træning med nogle af AC Horsens' dygtigste ungdomsspillere.

Aftenen startede med, at U17-holdets cheftræner Kim Øyan præsenterede dagens program, hvis overordnede tema var spilintelligens. Herefter fortsatte aftenen ude på kunststofbanen, hvor alle trænerne blot kunne suge til sig af et veltilrettelagt og motiverende træningspas. Træningen blev varetaget af 2 af AC Horsens meget dygtige cheftrænere, Kim Øyan (U17) og Dennis Pold (U16).

Aftenen sluttede af med spørgsmål og sparring med de 2 cheftrænere og lederen af AC Horsens Talentskole, Carsten Nederby, og herreungdom i FC Horsens takker endnu engang for et godt arrangement.

Vi takker også for det flotte fremmøde, hvor FC Horsens' pige- og drengetrænere repræsenterede omkring halvdelen af de cirka 30 deltagere :-)

Luk