Menu

Samarbejde om pigefodbold om Sydbyen.

image
26. september 2023 kl. 08:32

Hatting Torsted og FC Horsens har nu igangsat samarbejdet om pigefodbold om sydbyen. Torsdag aften mødtes de ansvarlige fra begge klubber, Malene Hjortshøj Knudsen (HT) og Torsten Cargnelli (FC) med trænere og ledere for U8, U9 og U12 Piger, samt repræsentanter fra begge klubbers pigeudvalg.

Målet med samarbejdet er først og fremmest at tiltrække endnu flere piger til fodbold og skabe de bedste betingelser og oplevelser inden for pigefodbold. Der vil blive lagt vægt på det sociale aspekt og at skabe relationer og venskaber mellem pigerne i et trygt miljø, samtidig med at pigerne får de bedste muligheder for at udvikle evnerne i spillet med bolden.

Dialogen mellem alle involverede parter forløb positivt, og der er allerede planlagt de første aktiviteter, herunder en indendørs træningsturnering for U7/8-pigerne og fællestræning for U9-pigerne i begge klubber. Vi er overbeviste om, at alle i begge klubber vil få en fantastisk oplevelse med dette samarbejde, og vi ser frem til at komme i gang med aktiviteterne for at skabe et fantastisk miljø for pigefodbolden i lokalområdet.

 

 

 

 

Luk