Menu

FC Horsens fortsætter udvikling af pigefodbolden – trods afslag på pigelicens

image
25. april 2023 kl. 13:20

Efter en intens proces i FC Horsens siden efteråret 2022, har vi modtaget resultatet af vores licensansøgning, som vi indleverede til DBU den 1. marts 2023. 

Resultatet er ikke, hvad vi havde  håbet, idet vi lige netop ikke kom med. Der er reserveret 16 pladser, og hvor vi - som ikke licensklub - havde fået lov, som eneste ’udefrakommende’ fodboldklub at deltage i ansøgningsprocessen.. Allerede på forhånd havde DBU  afvist  7 andre ’udefrakommende klubber’ ved deres forhåndsansøgning. Vi vidste, at det ville blive svært, da de andre 16 klubber har været med igennem en længere periode - men vi var fuld af forhåbning og optimisme.

Det er naturligvis en skuffelse, idet hele FC Horsens har leveret et helt igennem fantastisk arbejde med licensansøgning, og vi har modtaget en fantastik opbakning fra hele Horsens, herunder ikke mindst fra vores samarbejdsklubber, fonde og samarbejdspartner.  Selvom vi også fra DBU har modtaget mange “roser” for det engagement, som man møder i vores klub, så har det ikke været tilstrækkeligt til at få en plads i DM U16 & DM U18 - rækken.

Selvom det er rigtig træls med denne besked, er vores store arbejde ikke tabt. FC Horsens vil stadig have som ambition at være det bedste talentudviklingssted for piger i Horsens, hvorved vi vil fortsætte med at udvikle vores pigeafdeling med talent- og breddefodbold. Vi vil bygge videre på det fundament, som DBU pigelicens har bidraget med. Der vil være fokus på ansættelse af et stærkt trænerteam, vores samarbejde med de andre klubber , etablering af sundhedssektor, udvikling af træningsplaner mv. Derudover vil vi også fortsætte med at udvikle samarbejdet omkring talentidrætsklasser og sportscollege samt udvikle på samarbejdet med efterskolen BGI og Hellebjerg. 

Vi håber, at selvom vi ikke har fået pigelicensen, at der fortsat vil være opbakning til,  at vi bliver Horsens bedste talentudviklingssted.

Luk