Menu

FC Horsens nye tøjaftale

image
21. april 2021 kl. 09:42

 

Kære medlemmer i FC Horsens

Vi er glade for, at vi nu kan præsentere jer for FC Horsens nye tøjaftale. En tøjaftale, der er indgået mellem Hummel, Sportmaster og FC Horsens for de næste 3 år (2021-2023).

Vores nye tøjaftale tilbyder os fantastiske mulighed for at købe lækkert klubtøj til reducerede priser. Tøjkollektionen kan I se i vores klubfolder, som fremgår på vores hjemmeside  

http://www.fchorsens.dk/klubtoej/klubtoej-i-fc-horsens-for-baade-spiller-traener-og-sponsorer/

Tøjkollektionen kan også ses, prøves og bestilles nede i Sportmaster på Ove Jensens Alle, hvor de står klar til at servicere os. Inden for kort tid vil det også være muligt at bestille tøjet via Sportmasters webshop.

Som medlem i klubben får vi også andre fordele. Der vil løbende blive afholdt klubarrangementer, der vil være forskellige klubtilbud mv. Første klubarrangement håber vi at kunne afholde snarest. information følger herom.

Dernæst får vi som klub en lokal sponsorordning en såkaldt kickback-ordning, som gør, at når I køber andre varer udover vores tøjkollektion i Sportmaster, går 5 % af det samlede køb til FC Horsens. Denne aftale kan I ligeledes læse om via ovenstående link.

Hvis man går som forældre, bedsteforældre eller anden tilknytning til klubben og tænker, at man gerne vil sponsorere et hold med den ny tøjkollektion, har vi som klub gjort noget nyt, nemlig lavet forskellige sponsor-tøjpakker med faste priser. Dette er i tråd med, at vi i FC Horsens har indført et nyt sponsorkoncept. Dette fremgår også via det fælles link.

Vi håber I vil tage godt imod vores nye tøjkollektion og de andre tilbud der medfølger.

På vegne af bestyrelsen

Christina Egelund Antonsen

Luk