Menu

Pigeraketten lander i FC Horsens 13. maj

image
Torsten Cargnelli
06. maj 2026 kl. 10:29
Kom og vær med - det er gratis at deltage

Pigeraketten lander igen i FC Horsens. Onsdag den 13. maj kl. 16-18.30 går det løs. Alle friske piger mellem 5-9 år er velkomne.

Pigeraketten er DBU’s populære fodboldaktivitet for alle 5-9 årige piger. På Pigeraketten flyver de deltagende piger ud i et unikt rumunivers, hvor de skal besøge planeter med forskellige fodboldaktiviteter for at samle energikugler, så de kan rejse hjem til fodboldklubben på jorden igen.

DBU’s astronaut og klubbens egne hjælpere sørger for, at pigerne får nogle sjove timer med fodbold.

Det er gratis at deltage i Pigeraketten og du skal som forælder ikke tilmelde dit barn, men I skal blot møde op på starttidspunktet.

Pigerne lander på jorden igen efter cirka 2½ time - undervejs har de været på en rumrejse, hvor de har lært, hvad fodbold som idrætsaktivitet kan tilbyde.

Skal din datter med på pigeraketten? Så mød op, når Pigeraketten lander i FC Horsens.

Det er en god idé, at pigerne husker:

  • Drikkedunk
  • Solcreme
  • Tøj som pigerne kan røre sig i
  • Tøj der passer til vejret
  • Praktisk fodtøj

Spørgsmål - kontakt, Kristina Vivi Petersen, FC Horsens Pigeudvalg

Eller find mere information om arrangementet og om FC Horsens pigehold her

Vel mødt til en fornøjelig fodboldeftermiddag.

Luk