Menu

Alberte og drengene

image
Torsten Cargnelli
10. oktober 2021 kl. 10:00
13-årige, Alberte Mott, spiller med U14 Drengene

I dette efterår er 13-årige, Alberte Mott, begyndt at træne med hos U14 drengene for at få flere udfordringer som spiller.

God udvikling et spørgsmål om den rette matchning og dosering
Til daglig går Alberte i en af Horsens Kommunes Talentidrætsklasser og har dermed morgentræning to dage om ugen ved siden af klubtræningen med U16 Pigerne. Desuden er Alberte udtaget til DBU U14 Talentcenter syd

Casper Maack Andersen, der er både morgentræner og klubtræner for Alberte, siger: - Det er godt for Alberte at blive matchet med drengene. Som træner er det min opgave at sørge for de rette udfordringer til spillerne og i dette tilfælde med Alberte ligeledes at sikre den rette dosering, så hun ikke bliver overbelastet. Det er vigtigt med en god sammenhæng og en koordinering internt i klubben mellem os trænere.

Alberte i kamp for U14 Drengene
I går kom dagen, hvor Alberte skulle spille sin første kamp for U14 Drenge Liga 2B. På udebane i ASA, Aarhus, leverede hele holdet en rigtig god præstation og vandt kampen 3-1. Og Alberte? Ja, hun spillede såmænd på midtbanen i samtlige 70 minutter.

Hvad synes Alberte om at spille med U14 drengene?
- Det er mega fedt at jeg har fået muligheden for at træne med drengene, jeg føler at det kan udvikle mig rigtig meget. Jeg mærker en stor forskel når jeg træner med drengene, bolden bliver flyttet hurtigere rundt, og der bliver spillet i et højere tempo. På den måde har jeg ikke den samme tid til at træffe beslutninger, som når jeg træner med pigerne. Kampen i går var også fed, som sagt havde jeg ikke den samme tid på bolden, så jeg skulle være klar hele tiden. Drengene er meget gode til at få mig med i spillet.

Godt gået, Alberte. 👏👏👏

Fotos: Mikkel Graunkær og Julie Holm Mott

Sponsorer i Pigeafdelingen

Ungdom 23. februar kl. 09:06
Horsens Pigefodboldforum
Luk