Menu

Træneraftale – U14 Piger

image
22. december 2022 kl. 08:41

Anna Burgdorf Madsen har siden september måned været at finde på banen som et særdeles godt aktiv som assistenttræner for U14 Pigerne.

- Anna er en fantastisk rollemodel, som vores unge spillere kan spejle sig i og lære en masse af. Hun byder ind med både et meget stort engagement, hvor hun er gået 100% ind til opgaven, ligesom Anna kan inspirere pigerne med sit høje tekniske niveau. Vi er stolte over, at endnu en af vores unge seniorpiger bliver træner i klubben og bidrager til at skabe store fodboldoplevelser for vores mange ungdomsspillere, udtaler Torsten Cargnelli, FC Horsens Pigeudvalg. 

Om rollen siger Anna: - Jeg har valgt at blive assistenttræner for U14 pigerne, fordi jeg synes spillerne og truppen har et stort potentiale. Jeg synes det er fedt at være på banen sammen med pigerne, og jeg håber, jeg kan bruge min egen erfaring på fodboldbanen til at motivere og lære pigerne en masse om fodbold.

Trænerrollen er ikke fremmed for Anna, der har været et fast element på DBU Fodboldskolen i klubben i flere år.

Anna vendte i efteråret tilbage til FC Horsens for at spille for kvindeseniorholdet efter 5 år i Kolding og Aarhus. Det var nærliggende at engagere, Anna, som træner og på den måde drage nytte af hendes mange erfaringer som talentfuld spiller, og heldigvis for U14 Pigerne var Anna klar på udfordringen.

Luk