At være DBU Børneklub
Børnefodbolden er fundamentet for hele dansk fodbold. Det er her, glæden ved spillet opstår, og hvor grundlaget for et livslangt engagement i sporten skabes – både for dem, der drømmer om landsholdet, og for dem, der finder fællesskab og bevægelse på et lokalt hold. Samtidig er det ofte i børnefodbolden, at børn møder foreningslivet for første gang og oplever det fællesskab, den dannelse og de værdier, der følger med.
I FC Horsens har vi valgt at sætte en tydelig retning for vores arbejde med børnene. Derfor kan vi nu kalde os DBU Børneklub.
Med denne titel viser vi, at vi tager børnefodbolden alvorligt – både nu og i fremtiden. Vi ønsker at skabe de bedst mulige rammer for alle vores fodboldbørn og vil arbejde endnu mere målrettet med at udvikle et trygt, inkluderende og udviklende børnemiljø. Det betyder også, at vi prioriterer børnefodbolden højt – både økonomisk og organisatorisk.
At være DBU Børneklub er ikke blot en titel, men et aktivt valg om at arbejde struktureret og målrettet med børnefodbolden. Det indebærer blandt andet, at vi i FC Horsens:
- Prioriterer børnefodbolden økonomisk og organisatorisk
- Tilslutte sig DBU’s børnesyn og aktivt efterlever det i hverdagen
- Har udarbejdet og vedtaget en tydelig børnepolitik
- Har tilknyttet en børneudviklingstræner, som er med til at sikre kvalitet og udvikling
Som DBU Børneklub er vi en del af DBU’s fælles strategi for at gøre dansk børnefodbold til verdens bedste for børn. Det er en ambition, vi i FC Horsens er stolte af at bidrage til.
Vores arbejde med børnefodbolden tager altid udgangspunkt i DBU’s børnesyn. Med vores børnepolitik og klare værdier sikrer vi, at alle børn i FC Horsens mødes i et trygt, udviklende og positivt miljø, hvor der er plads til både leg, læring og fællesskab.
Børnerettigheder i FC Horsens
1. I FC Horsens overholder vi DBU’s 10 børneløfter
2. I FC Horsens agerer vi ud fra DBUs børnerettigheder
3. I FC Horsens tilbyder vi altid fodbold til alle
4. I FC Horsens modtager alle børnespillere lige meget spilletid
5. I FC Horsens ses vores børnespillere først og fremmest som børn
6. I FC Horsens udvikler vi vores børnespillere gennem leg og spil med bolden
7. I FC Horsens accepterer vi, at børn også dyrker andre fritidsinteresser
8. I FC Horsens vil vi kommunikere i en ordentligt tone, både på og udenfor banen
9. I FC Horsens vil vi benytte forældre som nøglepersoner, såsom forældretrænere, trinledere, samt ressourcer til stævner, aktiviteter, mm.
10. I FC Horsens prioriterer vi at have ansat en børneudviklingstræner for at skabe det bedste træningsmiljø
11. I FC Horsens tager træninger og kampe udgangspunkt i klubbens principper for børnefodbold som kan findes på hjemmesiden I FC Horsens vil der skabes et trygt miljø, hvor vi kan udvikle børn, både sportsligt og menneskeligt, gennem leg med bolden. Nedenfor ses et klubreglement, som alle ansvarlige i klubben bør efter at efterleve, således FC Horsens kan skabe det bedste miljø for børnene. Alle personer i og omkring klubben er vigtige ressourcer i at efterleve reglementet, både på og udenfor banen.