U17-pigerne vandt igen deres vestrække

FC Horsens vandt igen deres Vest-række
FC Horsens' u17 -piger har fået en god vane. Sidste år vandt de deres u15 vest-række og tilspillede sig sølv i JM-kampene - i år vandt stort set det samme holde deres u17 Vest-række. Det betyder nu at klubben er klar til minimum 2 kampe om det Jysk/Fynske mesterskab. Puljesejren kom i hus efter en meget fortjent 1-0 sejr over Ry. Målet faldt først til sidst i kampen, efter at Ry havde været spillet ned i eget felt i knap 80 minutter, inden Camilla Algreen kort før tid, med et langskud kunne sikre FC de 3 point. Det betyder at pigerne allerede i næstsidste runde vandt puljen, efter 6 sejre 1 uafgjort og slet ingen nederlag. På lørdag spillerne pigerne mod rækkens sidsteplads, AC Silkeborg, inden der venter en svær JM-kamp i Middelfart tirsdag den 21/6.
/Kian